Vi har nok alle sammen prøvet at sidde med en brugsanvisning og følge trin for trin. Og så opdager vi at der er noget, der ikke rigtigt passer ind i det hele. Så prøver vi alligevel at indstille TV-apparatet, eller hvad det nu er, ifølge vores sunde fornuft - og det virker! De fleste apparater er nemlig lavet mere eller mere intuitivt.
Så tænker man - hvor har de fået det oversat henne? Det er jo også trykt på dårligt papir, og der er flere mærkelige ord. Eller har de brugt Google Translate? Eller det ligner svensk. Nogle gør sig ikke den ulejlighed, måske af pladshensyn, at oversætte til alle nordiske sprog. De bruger en blanding. Kig for eksempel på shampooflasker...
Det er ikke sikkert at Google Translate er brugt. Men sandheden er at oversættelse til produkter fra det Fjerne Østen tit klares af nogle bureauer, der påtager sig at oversætte til 15 eller 18 forskellige sprog. De finder oversættere, der arbejder uhyrligt billigt, og ikke altid er bosiddende her. Og kvaliteten bliver derefter. Nenolink må konstant afvise jobs, da de tilbyder en trediedel af prisen. Alligevel lykkedes det dem at få det oversat. Der bruges ikke værktøjer, heller ikke til den afsluttende kvalitetssikring.
Der tabes masser af penge på den måde. Produkterne bliver billige, men de får også et ry som billige.
Når vi oversætter, bruger vi oversætterværktøjer. Et typisk CAT-tool af de lidt dyrere er Trados. Det virker ved at indlæse et antal tekster i et projekt. Formaterne kan være mange men typisk Word, Excel, idml, rtf, sjældent pdf og mange andre. Sætning for sætning (segmenter) står i modsat stillede felter og man oversætter dem en ad gangen. Der kan være tilknyttet en fil med terminologi og et eller flere Translation Memories, enten nogle du har eller nogle, der leveres med som i en pakke, eller ligger på nettet. Alt, du oversætter kan gemmes i disse Translation Memories. Og når en sætning, (eller hele afsnit), der allerede er oversat kommer frem igen, smider den bare oversættelsen ind igen, og man checker den lige. Værktøjet foreslår endda oversættelser og man kan rette dem til. Man kan endda tilknytte Google Translate, der så vil hente terminologiforslag og indarbejde i oversættelsesforslagene, og nogle gange går det godt. Det betyder at du måske oversætter 5% af en brugsanvisning til dit køleskab, det, der er nyt, det øvrige er oversat allerede. Du bliver så oftest også kun betalt for de 5%.
Udover Trados findes der en lang række online værktøjer - mere eller mindre intelligente og kompatible, som jeg også anvender
Google Translate virker stadig ikke særligt godt til dansk. Dansk hører til de såkaldte eksotiske sprog. Det går meget bedre med for eksempel fransk og engelsk. Der skal man ikke rette ret meget bagefter. Og alligevel kommer der pludselig nogle sætninger om regulativer og bortskaffelse af apparat eller batterier. Og de er helt perfekte. Jo, for google har jo de ting på alle sprog i deres database. I hvert fald når det gælder Europa.
Inden den oversatte tekst eksporteres som nyt word- eller idml-dokument på det nye sprog, checkes den med værktøjer, der sikrer at oversættelsen er konsistent. Man glemmer nemlig let ting, hvis man sidder mange dage med det samme projekt.
Localization - hvorfor
Nogle af værktøjerne kan direkte oversætte web-sider, systemer, butikker eller programkode (der så fremstår som tags, så man kan koncentrere sig om teksten og ikke programkoden.
Det kan være et skridt til et flersprogligt website. Men nogle ting er jo forskellige i forskellige kulturer og det er her ekspertisen hos Nenolink kommer ind. Dit indhold skal passe til målgruppen, og i nogle tilfælde være lidt anderledes. Eller genskrives. Eller være SEO-venlig. Derfor kan du sikre indholdet ved at samarbejde med professionelle oversættere og localizere, som hos Nenolink, der både behersker teknikken, sproget og indholdet.
Vi skal være glad for vores mangfoldighed af sprog og kulturer i Europa. Og har du en opgave, vi ikke dækker er vi kun glade for at kunne give opgaven videre til kompetente folk.
